FORENINGEN MOD SKADELIGT DENTALMATERIALE
Da både bestyrelsen og konsulenterne er involveret i besvarelsen af dette brev - ligesom det forrige - har det taget sin tid.
Der er ikke fremkommet noget som har ændret vores opfattelse af pilotundersøgelsen i Hillerød, snarere tværtimod.
Projektgruppen har fra begyndelsen kaldt undersøgelsen "Oralgalvanisme". Penge fra Forskningsfonden og tilladelse fra Sundhedsstyrelsen samt accept fra Etisk Råd - er alle givet med "Oralgalvanisme" som undersøgelsesemne. Det vi - blandt andet - gjorde opmærksom på ved mødet på Panum var, at det er totalt misvisende at kalde det "oralgalvanisme". Kan man bare ændre navnet ?? og lade undersøgelsen have samme indhold - og hvad med ovennævnte institutioners accept af dette ?? Det er glædeligt, at De nu anerkender WHOs forskningsresultater om, at hovedkildcn til uorganisk kviksølv i kroppcn kommer fra amalgamfyldningerne. De glemmer derimod, at WHO samtidig har slået fast, at der ikke længere er en undergrænse for hvor lidt der skal til for at forårsage symptomer og skader - ligesom man for 20 år siden fastslog for bly. Calgary forsøgene viser med al tydelighed, at alle forsøgsdyrene, der fik amalgam-fyldninger, fik nedsat nyrefunktion og antibioticaresistente bakterier i tarmen efter ganske kort tid.
Forskning om amalgams indvirkning på T-lymfocyttallet viser også tydeligt, at der er tale om en belastning - selv ved meget små mængder.
DMSA fjerner kun meget lidt kviksølv - bundet til centralnervesystemet - viser forskningen. Det nævnes, at det er forsvindende lidt og at det især er fra nyrerne, når det indtages per oralt. Alle forgiftede behandles ved først at fjerne kilden til forgiftningen - og derefter afgifte - og aflæse afgiftningens effekt. Ellers er der ingen mening i det. Måling af kviksølv i blod og urin, mener vi ikke kan bruges som kontrol på at behandlingen har virket, da det forlængst er slået fast, at disse værdier - for det første er relativt uafhængig af om personen har symptomer eller ej - og for det andet stiger væsentligt under alle forhold straks efter at vedkommende har brugt sine tænder med amalgamfyldninger eller har fået noget varmt at drikke. Den daglig tilførte mængde kviksølv fra amalgamfyldningerne ser ud til at være meget undervurderet - idet nye undersøgelser viser store udskillelser af kviksølv i fæces. Vi mener, at man skal skelne skarpt mellem kronisk kviksølvforgiftning og akut kviksølvforgiftning. Det er den kroniske kviksølvforgiftning man kan få ved at blive udsat for relativt små mængder kviksølv - døgnet rundt, og som kan give mange forskellige symptomer og skader. Symptomskemaet bør indeholde alle de klassiske symptomer og gener ved kronisk kviksølvforgiftning. Det gjorde vi opmærksom på, men kunne ikke få det bekræftet på mødet, idet man ikke ville fortælle os hvad man ville udspørge patienterne om.
Vi har set gruppens vejledning til patienterne og der står - at hvadenten man får afgiftningspiller DMSA (som indeholder svovl) eller "snydetabletter" kan patienterne smage svovl når de tager pillerne - eller bøvser og ligeledes kunne lugte svovl i urin og afføring.
Vi forstod på mødet, at det var et dobbeltblind forsøg, så ingen skulle vide hvem der fik hvad af tabletter.! Vi mener stadigvæk, "at det planlagte projekt er behæftet med så alvorlige bias og betænkelige fejl, at det er uanvendeligt til bedømmelse at metalsyndromet, endsige DMSA i forhold til dette syndroms karakter og forløb".
De har i radioen udtalt at "man med denne undersøgelse een gang for alle skal bekræfte eller afkræfte om amalgamfyldninger er skadelige".
Deres insinuering at, Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale's rådgivende konsulenter har "forretningsmæssig interesse i sagen og ikke har tilstrækkelig faglig indsigt" er forstemmende og iøvrigt ikke særligt velovervejet, når De samtidig skriver, at De ønsker et fordomsfrit samarbejde. Foreningens faglige konsulenters ekspertise i emnet kan ikke på nogen måde drages i tvivl, idet både læge Sven Feddersen, tandlæge Henrik Lichtenberg og speciallæge Jørgen Lorenzen samt læge Bruce Kyle, alle har beskæftiget sig med diagnosticering og behandling at kronisk kviksølvforgiftning i adskillige år i deres daglige arbejde, inspireret af deres medlemsskab i IAOMT, International Academy of Oral Medicine and Toxicology. Vi fremlagde derfor på mødet på Panum flere saglige indvendinger mod undersøgelsen og konkretiserede disse i vores brev at 23. marts 1992.
Det blev desuden på mødet - af Dem selv - kraftigt understreget over for os alle, at vi ikke havde noget at gøre med denne undersøgelse. Det er vi særdeles glade for hvilket vi da også gav udtryk tor. Vi har siden undret os over hvad vi egentlig skulle mødes for ?
Det er en ærlig sag at være faglig uenig, men vi syntes ikke, at det bør forhindre fremtidige meningsudvekslinger - men det skal være til gavn for patienterne. Vi mener helt klart, at jeres pilotprojekt høj grad vil forsinke hjælpen her i landet til de mange syge.
Det samme resonnement må gælde de patienter, der er blevet kronisk forgiftede af kviksølv og andre metaller fra tandplejen.
på bestyrelsens vegne
Jette Rosenbaum
P.S. For at være sikker på, at Etisk Råds Forskningsfond og sundhedsstyrelsen informeres om vores indvendinger har vi sendt en kopi til disse instanser - ligesom vi vil gøre det med dette brev.
[föregående sida] http://www.kvicksilver.org/amalgamenheten
|