AKTUELLT

 

  

PRESS RELEASE

Tandamalgam og tungmetaller: Hvilken risiko er der for sundheden og miljøet ?

Konference arrangeret af det "grønne" parti i Europaparlamentet - 7. og 8. januar 1999 - Europaparlamentet - Luxembourg.

Brüssel, 19. januar 1999.

Press release.

Den internationale konference, som blev holdt den 7. og 8. januar i Europaparlamentet i Luxembourg, i emnet tandamalgam og tungmetaller, blev afgjort en succes: Mere end 250 folk deltog i begivenheden, inkluderet kommissionens topfolk, repræsentanter for nationale regeringer, tandlæger, praktiserende læger, så vel som patientorganisationer fra mange europæiske lande. De europæiske medier, som også var bredt repræsenteret, viste en aktiv interesse for emnet. I lang tid har tungmetallerne - cadmium, kviksølv og bly - været kendt for at være særlig giftige. Deres evne til at ophobes i fødekæden gør deres udbredelse i miljøet frygtindgydende. Kviksølvforgiftningen i Minamata i 1954 og i Iraq i 1972, er kendte tragiske hændelser hvad det angår.

  • I mere end 150 år har tandplejen anvendt sølv-amalgam som materiale til at fylde i tænderne. Denne amalgam indeholder omtrentlig 50% metallisk kviksølv. For adskillige år siden har lægevidenskaben påvist at dette kviksølv kommer ud i mundhulen i form af dampe og som sådan i stand til at blive optaget i de forskellige væv i kroppen.

  • Konferencen i Luxembourg tillod en konfrontation imellem forskere, læger, patienter og dem, som var ansvarlige for folkesundheden, hvad angår den store mængde sundhedsproblemer, som individer med amalgamfyldninger måske står overfor.

  • Hvis udslippet og optagelsen af kviksølv i kroppen ikke bestrides (analyser bekræfter dette) har modstanderne divergerende opfattelser af hvad det betyder for kroppen.

  • Tilbøjeligheden hos tandlæge - lægeforeningerne og deres respektive repræsentanter i ad hoc ekspertgruppen er, at se bort fra de toksikologiske og immunologiske uheldige skadevirkninger, ved lave doser af kviksølv. Imidlertid bekræfter de talrige undersøgelser, som blev vist i Luxembourg, den øgede bekymring med følgende udtalelser:

     - Et ikke ubetydeligt antal mennesker lider sandsynligvis af tilstedeværelsen af amalgam i deres munde (allergireaktioner, problemer med centralnervesystemet, forstyrrelser i immun- og hormonsystemet.);

  • Fostre og småbørn er særlig i risikogruppen, i det kviksølvet passerer moderkagen og akkumuleres i barnets organer;

  • Den snigende kroniske virkning på cellerne, cellemembranen og enzymerne i organismen er vanskeligt at angive omfanget af og nødvendiggør, at man holder sig til prøver og specifikke analyser i de fleste tilfælde, hvor det negligeres af de officielle organer.

  • De elektrogalvaniske problemer, som fremkaldes som resultatet af tilstedeværelsen af adskillige metaller i munden, kan være en forværrende faktor.

  • Det må tilføjes, at der var opmærksomhed på den utilstrækkelige mængde af tilgængelige oplysninger om alternativer til amalgam. Andre tandmaterialer, metaller eller plastik kan føre til fænomener og endog autoimmune reaktioner, men den påståede negative effekt ser ikke ud til at være sammenlignelig med den mængde og hyppighed, som vi ser ved amalgam.

  • Arrangørerne af konferencen besluttede, på basis af de forskellige præsentationer i Luxembourg og den videnskabelige litteratur som er til rådighed, at det er nødvendigt, at der tages politiske initiativer, som ser på en revision af den bestående praksis, ud fra forsigtighedsprincippet, nationalt, så vel som på europæisk plan.

  • Den slags initiativer er der allerede taget, navnlig i Sverige og Tyskland. I 1998 besluttede den svenske regering at stoppe for offentlig godtgørelse hvis der blev brugt amalgamfyldninger, med virkning fra 1.januar 1999. Et totalt forbud er planlagt fra 2001. I 1997 blev der opnået enighed i Tyskland ved flere sagsanlæg, som førte til officielle kontraindikationer ved anvendelsen af amalgam på børn mindre en seks år, gravide eller ammende kvinder og patienter med nyreproblemer.

  • Arrangørerne af konferencen bad indtrængende om, at man planlagde et ophør med anvendelsen af amalgam, idet de påviste risici er tilstrækkelig alvorlige for befolkningen i almindelighed. Dagens videnskabelige usikkerhed, kan ikke retfærdiggøre, at man ikke foretager sig noget. De mener at Sundhedsmyndighederne, som det første skridt skal bekendtgøre følgende meget strenge kontra-indikationer:

    Tekniske kontraindikationer:

    • Streng begrænsning af antallet af amalgamfyldninger i munden;
    • Ingen kviksølvfyldninger i direkte kontakt med andre metalkonstruktioner i munden. (forebyggelse af oral galvanisme)
    • Ingen kviksølvfyldninger på rødderne af tænderne eller som opbygninger under metalkroner.
    Forebyggende kontraindikationer;
    • Børn og unge mindre en 16 år;
    • gravide kvinder og kvinder i den fødedygtige alder;
    • Personer med nyreproblemer;
    • Personer med genetisk disposition for sygdomme i det autoimmune system.
  • Arrangørerne udsendte en opfordring til de samme myndigheder om at tage sig alvorligt af problemet med de mennesker som lider af metalforgiftning og behøver at få deres amalgamfyldninger fjernet og ønsker at få en effektiv afgiftningsbehandling.

  • Arrangørerne stillede desuden spørgsmålstegn ved den fremgangsmåde om medicinske produkters frie bevægelighed, som er hovedmotivet for europakommissionen. Amalgam hører til blandt disse produkter.

  • Det er derfor ekspertgruppen, som blev nedsat af DGIII og som skulle rapportere om problemerne med amalgam ikke havde hverken toksikologer eller immunologer med, og derfor ikke havde taget det forebyggende i betragtning med deres arbejde i gruppen.

  • Arrangørerne beklagede endvidere fraværelsen af repræsentanter for DGXI (miljøet) fra konferencen, idet den miljømæssige forurening fra kviksølvaffald fra tandlægevirksomheder på ingen måde er ubetydelig og vil øge troværdigheden med den udvej at fjerne amalgam.

  • De krævede derfor udvidet omfang af den rapport, som er ved at blive lavet af DGIII og en revision af direktivet 93/42EEC for at indlede strengere kriterier for den erhvervsmæssige indføring af dentalmaterialer.

  • Bicompatibilitetstester over en lang periode burde være obligatorisk for at udeluke carcinogene, neurologiske, mutagene, teratogeniske, allergiske og autoimmune virkninger.

  • Til sidst talte de til gunst for en intensiveret forskning med henblik på at få alternativer til rådighed, som er så biocompatible som mulig og som er tilfredsstillende hvad angår pris og kvalitet.

    (*) Visse forskere insisterede specielt på det faktum, at almindelige blod eller urinanalyser ikke egner sig som bevis på kronisk kviksølvforgiftning og at det er nødvendigt, sammen med andre ting, at lave en urin analyse efter afgiftningsbehandling. (chelation).

  • Disse forskere har også stillet spørgsmål ved den prøve, som er almindelig ved undersøgelse for allergier (Epicutantest) = (hudtest), idet den ofte giver et falsk negativt resultat. mens den nye immonologiske prøve af lymphocyternes transformation (f.eks.Melisa) giver en meget mere præcis visning af den immunologiske sensitivitet for kviksølv, tung metaller og andre metaller, som bruges i tandplejen.

  • På det analytiske plan af de neurologiske virkninger af amalgamfyldninger har disse forskere også hævdet det vigtige i at bruge en række adfærds-toksikologiske prøver, så vel som SPECT, et billede, som viser hjernens perfusion eller receptorernes tilstand i hjernens midte.

    På vegne af den grønne gruppe i Europa Parlamentet

    Paul Lannoye, medlem af Europa Parlamentet

    Vice-President i Europa Parlamentets komite for miljø, folkesundhed og forbruger beskyttelse, i samarbejde med

    Jean Huss,

    Medlem af Luxembourg kammeret.

    Medlem af komiteen for folkesundhed i Luxenbourgs Parlament.

    Ønsker De mere information, vær venlig at kontakte: Mrs. Olga Pisano: 00352 43 0024580

    Oversat af Henrik Lichtenberg.

     
    Kontraindikationer:   (olämlpligt, det man inte bör använda)
    • I Sverige har vi fler lagningar med amalgam per person än i något annat land !
    • I Sverige är det vanligt att man satt amalgamfyllningar i direktkontakt med andra metaller !
    • I Sverige är det också vanligt att man monterat guldkronor på amalgampelare !

    Vem är ansvarig för detta ?

  • Åter till förstasidan
    Välkommen och tyck till i gästboken
    © http://www.kvicksilver.org/